![](https://cdn.prod.website-files.com/64ad1f9e95d96a6e7e92a6d0/652930be44747516acb06eff_387770514_1062114535199238_6349542520076499959_n.jpg)
Magic på Mikkeller Bar Aarhus
Kalder alle papslyngere i Aarhus! 🧙
Vinden er blevet kølig, skyerne er taget til og efteråret melder sin ankomst i Aarhus. Det er med andre ord et fantastisk tidspunkt at trylle gråvejret væk med en god omgang søndags Commander/EDH.
Derfor vil Mikkeller gerne invitere til en omgang casual søndags Commander i Magic the Gathering d. 5/11. Her kan man spille med nye spillere eller dyste med gamle spilgrupper i nye omgivelser. Så tag din spilgruppe under armen, gør dig klar til at trække kort for tur med en lækker øl i hånden, og smid søndag d. 5/11 i kalenderen til et brag af et arrangement på Mikkeller.